Om mig

Kort om mig

 

Mit navn er Camilla Kleding og jeg er uddannet hundetræner, kommende adfærdsrådgiver og DKK opdrætter af racen Bichon Havanais.

 

Min familie består (udover hundene) af min mand Kristian og vores tre store piger Emilie, Selma og Asta, som i dag er flyttet hjemmefra. Heldigvis kommer de ofte hjem og sammen med min mand, hjælper de gerne til i mit opdræt, med alt det, de kan i forhold til fødsler, praktisk hjælp og ikke mindst socialisering af hvalpe.

Vi har boet mange år i hjertet af Køge, men er nu flyttet på landet lidt uden for Ringsted, hvor vi nyder den skønne natur og de mange, lange skovture.  

 

Det meste af min frihed bruger jeg  på mine hunde. Enten på tur med gode hundevenner, til forskellige typer af træning eller på en udstilling. Jeg er ofte til foredrag eller på kursus og læser mange artikler og bøger om hunde. Om aftenen ser man mig som regel med en hund på skødet og en børste i hånden foran fjernsynet og hygger i sofaen.

I flere år har særligt adfærd og socialisering haft min store interesse, og jeg følger ivrigt med i ny forskning og viden på området. Ved siden af mit arbejde som pædagogisk udviklingskonsulent på skoleområdet og mit daglige liv med hus, hunde og børn er jeg uddannet og eksamineret hundetræner/instruktør fra firmaet Hund og Træning. En uddannelse, jeg i øjeblikket er ved at udvide med en uddannelse som adfærdsbehandler.

Jeg er derfor så utrolig heldig at møde og undervise en masse skønne hunde og deres ejere gennem mine træningshold og kurser, hvad jeg lærer meget af. Den viden, jeg efterhånden har tilegnet mig om hunde, bruger jeg bevidst i mit opdræt og i min rådgivning til mine egne og andres hvalpekøbere.

Min historie med hunde

 

Jeg er vokset op med hunde og fik selv min egen hund som 14-årig. Derefter var der ingen vej tilbage, og jeg har været en hundenørd lige siden. Desværre fik vi for nogle år tilbage astma i familien og måtte i en periode undvære alle dyr. For en som mig, der altid har haft dyr omkring mig, var det rigtig svært, og det var et stort savn ikke at have hund.

Efterhånden, som vi fik styr på astmaen, startede vi forsigtigt ud med et par kaniner i baghaven. Det gik godt, og da de såkaldt allergivenlige og ikke-fældende hunderacer begyndte at dukke op rundt omkring, blev jeg derfor hurtigt overbevist om at vi skulle have sådan en. Kristian var dog ikke enig 

– han kunne ikke helt forholde sig til sådan et lille pelsdyr, for det var da ikke en rigtig hund.

I dag deler han glædeligt sin hovedpude med de små totter og insisterer endda på at tale i telefon med dem, hvis han er ude at rejse. For måske er havaneseren ikke så stor i fysisk størrelse, men der er så meget personlighed i dem, at de fylder dobbelt.

I 2012 fik vi pludselig en fantastisk mulighed for at købe en voksen Bichon Havanais, kaldet Ludvig. Det gik helt uden problemer (ingen hosten, snøften eller vejrtrækningsbesvær) – og Ludvig tog os alle med storm. Efter 14 dage kunne ingen huske livet før hund, og lange ture på strand og i skov, hundetræning og nye hundevenner var blevet en del af vores liv.

I dag må jeg nok erkende, at jeg er gået totalt i hundene :-) Tanken om bare en enkelt, lille, allergivenlig hund blev til flere hunde, prøver, instruktøruddannelse, opdrætteruddannelse, mange (rigtig mange) timers træning, nye venner og gode forbindelser inden for hundeverdenen og nu også en kennel. Jeg er rigtig glad og taknemmelig for den hjælp og imødekommenhed, jeg har mødt – om det så har været til træning, udstillinger, gåture eller foredrag, og jeg oplever en verden, hvor mange engagerede mennesker giver utrolig meget af dem selv for at bevare den race, vi alle har tabt vores hjerte til.