Kuld B

Botanica-kuldet

Da hjemmesiden desværre er blevet meget tung at trække, så vil der ikke være billeder her på denne side, men i stedet på Facebooksiden Kennel Aymilu - både som tidslinjebilleder, videoer med mere - men også i albummet Kuld B.

Nederst på siden er der et vægtskema med 3 forskellige indstillinger. Det miderste af indstillingerne viser den daglige vægtøgning og indekstal i forhold til fødselsvægten. 
Man skal dog altid tage en daglig vejning med et gran salt. Det afhænger meget af, om hvalpen lige har spist samt evt. besørget, men det er alligevel en god indikator for, om det på den lange bane går den rigtige vej.  

Parring

Molly ( Aymilu's Astra Luna) er blevet parret med Batman, som på papiret hedder Rubini Designed to Love.

Batman er en skøn hanhund både udenpå og indeni. Han er højt præmieret på adskillige udstillinger, og så er han også bare så sød, mild og glad. Begge hunde havde nogle dejlige timer i hinandens selskab, hvor de også fik leget, flirtet og puttet med hinanden. 

Fødsel

Søndag aften fødte dygtige, superseje Molly hele 9 smukke hvalpe, 5 søde hanner og 4 lækre piger. Fødslen gik rigtig fint, og Molly var fra første hvalp mor med stor M. Hver eneste hvalp blev slikket , varmet og ordnet, samtidig med, at hun fødte den ene efter den anden i et rivende tempo. 

Alle hvalpe og mor blev næste morgen undersøgt af vores dygtige reproduktionsdyrlæge, og alt så rigtig fint ud. Molly blev scannet for, om alt var kommet ud, og om livmoderen så fornuftig ud ( hvad den heldigvis gjorde), hun fik en sammentrækkende indsprøjtning samt kalk, og så kunne vi ellers tage hjem og prøve at få sovet lidt igen. 

 

Hvalpene er opkaldt efter botanikkens verden, og de har alle fællesnavnet Botanica. De er således kommet til at hedde: 

 

1. Han: Aymilu’s Botanica Fluffy Florian by Luna

Født 27.9.2920 kl. 20:20

Fødselsvægt 212 gram

Farve: Sort med hvide aftegninger

2. Han: Aymilu’s Botanica Bright Bamboo by Luna

Født 27.9.2020 kl. 20:34

Fødselsvægt 192 gram

Farve: Creme

3. Tæve: Aymilu’s Botanica Magic Maple by Luna

Født 27.9.2020 kl. 20.37

Fødselsvægt 182 gram

Farve: Zobel med hvide aftegninger

4. Tæve: Aymilu’s Botanica Wild Willow by Luna

Født 27.9.2020 kl. 21:09

Fødselsvægt 162 gram

Farve: Mørk Zobel

5. Han: Aymilu’s Botanica Cool Chestnut by Luna

Født 27.9.2020 kl. 21:54

Fødselsvægt 146 gram

Farve: Zobel med hvide aftegninger

6. Han: Aymilu’s Botanica Lucky Lupino by Luna

Født 27.9.2020

Fødselsvægt 122 gram

Farve: Creme med abrikos aftegninger

7. Han: Aymilu’s Botanica Curious Cactus by Luna

Født 27.9.2020

Fødselsvægt 186 gram

Farve: Creme med abrikos aftegninger

8. Tæve: Aymilu’s Botanica Darling Daisy by Luna

Født 27.9.2020 kl. 22:37

Fødselsvægt 168 gram

Farve: Creme med hvide aftegninger

9. Tæve: Aymilu’s Botanica Magnificient Magnolia by Luna

Født 27.9.2020 kl. 23:44

Fødselsvægt 174 gram

Farve:Sort med hvide aftegninger


 

Uge 1

 

Så er hvalpene blevet en uge gamle, og det går rigtog godt for de 8 af dem. Små kornfede hvalpe, der sover, spiser og vokser præcis, som de skal. Men den lille Lucky Lupino har det desværre haltet lidt med. Han havde fra starten et lidt dårligt vacuum, når han skulle suge, kunne ikke rigtigt kunnet tage på, og han trak efter et par dage vejret lidt for hastigt.

Vi tog ham derfor til dyrlæge, som konstaterede en luftvejsinfektion og et for fladt bryst, som skyldtes, at knoglerne endnu var så bløde, at han trykkede brystet så fladt, at der ikke var plads til lunger og spiserør. Derfor infektionen og den manglende spisning.

En sådan hvalp kaldes en svømmerhvalp og er en af naturens små luner. Det er ikke genetisk, men alligevel relativt almindeligt. Mange hvalpe sygner ganske enkelt hen og dør, inden man opdager det.

Det gode er, at når man at opdage det i tide, så kan man med forholdsvis få foranstatninger få en fuldkommen rask og velfungerende hvalp efter kort tid. 

Lucky skulle have  en en antibiotikaindsprøjtning i nakken hver dag i 5 dage, og så skulle han lægges på siderne, så brystet kunne få plads til at udvikle sig. Det har vi ikke været helt enige om, så det var fast arbejde at vende ham igen og igen. Derudover måtte vi hver anden time døgnet rundt give ham ekstra mad med en dråbepipette, så han ikke skulle bruge kræfter på at få mad. Derudover måte han selvfølgelig gerne spise ad libitum hos mor, men vi skulle lige sørge for, at der også røg nogle tunge og nemme kalorier indenbords 
Efter få dage rettede han sig helt vildt, og jeg er SÅ imponeret over hans enorme livsvilje. 

 

Det er jo altid et etisk spørgsmål, om man skal holde liv i en hvalp, som ikke trives. Hvornår synes man nok er nok?

Ingen tvivl om, at det har været hårdt - både fysisk og konkret, men også følelsesmæssigt, og det har også været på bekostning af de øvrige hvalpe samt min familie. 

Svaret er vel, at der ikke findes et entydigt svar. For mig var det afgørende, at Lucky ville kunne rette sig fuldkommen og blive en normal hvalp med den rette hjælp. Og så havde og har Lucky så meget power og livsvilje og viste bare, at han ikke selv ville give op. Og sådan en lille, livskraftig fyr kunne hverken dyrlægen eller jeg sige nej til.

Men jeg havde også ressourcerne til det. 

Jeg har haft masser af opbakning fra famile samt ikke mindst Dorte, Mollys ejer, som alle har taget sig ekstra meget af de andre hvalpe, så de ikke skulle lide nød - og med den hjælp, har der ikke været de store spørgsmålstegn fra min side. Men når det er sagt, så kan jeg sagtens forstå, hvis opdrættere med mindre hjælp havde trukket i bremsen. 

Uge 2

Hvalpene er nu blevet 2 uger gamle, og de trives alle rigtig godt - også vores lille Lucky, som vi har været så bekymrede for. men han spiser nu rigtig godt, tager på som han skal og er livlig, glad og fremme i skoene.

Og han har nu det fineste, fineste bryst med flot runding og plads til det hele.

Trods hans svære start på livet, så har han bevaret sit gåpåmod og lyst til livet. Nu spiser han selv hos mor Molly, og han er ikke sådan at verfe af pinden ( patten), selv om de andre stadig er noget større end ham. Med den iver kan det meget vel være, at vores lille Luckydreng ender med at blive den største med tiden. Han møvrer og stavrer også rundt i kassen og kravler meget gerne op på sine søskende, så han finder en rigtig god soveplads. 

 

Alle hvalpe har nu fået øjne, og der er såååååå søde med deres små, livlige blikke, De er også blevet så kælne, og elsker at nusse med de der hænder, der rækker ned i hvalpekassen. Tager vi dem op, så er der kys i massevis, og de elsker at putte sig i vores hår. 

Hvalpekassen er allerede blevet udvidet, for de vil gerne have lidt mere plads til at stavre rundt på med deres små,  vaklende ben. 

Det er indtil nu et imponerende roligt kuld, men med den vægtstigning tror jeg også, at Molly må have lækkker, nærnede fløde i mælkebaren. Så der er ikke så meget brok eller bøvl i kassen - bare glade, veltifredse hvalpe med tykke maver. 

Uge 3

 

Så er der ved at være godt med liv i kassen, og nu begynder det rolige liv så småt at stoppe. Så starter alt det sjove arbejde med lydtræning, socialisering,endnu mere individuel håndtering, bilkørsel, bad, renlighedstræning og alt det andet, som vi skal prøve at nå inden deres afrejse - og det er det hårde, men også ufatteligt berigende arbejde som opdrætter. Vi starter selvfølgelig ikke med det hele på en gang, men udvider stille og roligt både det fysiske areal omkring dem og udsætter dem langsomt for lidt nye udfordringer. 

 

Alle hvalpe har nu øjne og spirende hørelse, og de er blevet rigtigt livlige. Når de er vågne, altså - for de sover fortsat meget, hvad jo også er vigtigt for at kunne vokse både fysisk og mentalt. 

De er alle meget sociale og stavrer hen til os, så snart vi nærmer os. De leger med hinanden, bider lidt i hinandens haler og ører og er begyndt at øve sig på deres hundesprog med både gøen, knurren og oven i købet lidt hylen. Det er en vigtig del af deres udvikling, at de lærer og øver sig på deres sprog - det er faktisk det, som senere i deres liv gør dem i stand til at undgå fysiske konflikter.  

 

Molly har nu sluppet paraderne endnu mere, og hvis bare vi sidder inde i hvalpegården, så må nu også Nova komme ind og hilse på. 

Vi er meget rørte over den enorme tillid, Molly viser os der - og hvalpene synes, Nova er SÅ spændende. Hendes lange ører og bløde pels prøver de at fange, og Nova får flere små slik på snuden. Endnu er det ufarligt, men stakkels Nova ved jo heller ikke, at om et par uger nøjes de ikke med at nusse i pelsen. 

Milu har jo haft adgang noget længere, men hun er ikke så frisk for tiden og er noget forkvalmet, så omend hun stadig synes, hvalpene er spændende, så er hun ret diskret og rolig omkring dem. Og så er Milu også bare meget respektfuld overfor Mollys eneret på mor rollen <3 

 

Hvalpene er nu begyndt at få lidt ekstramad. Vi startede med lidt lunet gedemælk og er nu gået over til en dejlig vælling af blandet startermousse fra Royal Canin med gedemælk. Især de store hvalpe er helt vilde i varmen, men de andre er nu også begyndt at følge trop. Og så har lille Lucky hele tiden haft et forspring og kunne jo vise de andre, hvordan man gjorde. Ingen maver har responderet negativt på den nye mad, og Molly gør stadig det store rensearbejde, så den del er fortsat easypeasy. Meeeeen, vi ved godt, at det kun er en stakket frist, så vi nyder det, mens det er. 

 

Lucky Lupino er i øvrigt “back in business” i flokken og i forhold til salg. Jeg havde jo lidt glædet mig til at beholde ham lidt længere, men han er faktisk den hurtigste til det hele, så absolut ingen forsinket udvikling og grund til at beholde ham. Men Øv for mig ;-)
Han er stadig noget mindre end de andre, men han kan sagtens ende op med at blive en af de største. Det kan man ikke rigtigt sige på nuværende tidspunkt, hvor de stadig er præget af deres fødselsvægt. At en hvalp har fået mere eller mindre inde i maven påvirker den ikke fysisk eller psykisk på den lange bane. Det giver dem bare forskellige udgangspunkter at starte ud med. Luckys udgangspunkt er helt klart, at han har været nødt til at kæmpe lidt mere, og måske derfor er han så fremmelig, som han er. Han er også meget nem at håndtere og meget socialt opsøgende, hvilket vi nok kan tilskrive, at han jo har været rigtig meget i hænder fra helt lille. Han associerer hænderne og vores lugte med mad og hygge, og det tager han jo med sig.
De andre er også godt på vej til den samme læring - men han har bare fået et forspring. 

 

Hvalpekøberne er begyndt at komme på besøg, og det er så hyggeligt at se dem møde deres lille nye familiemedlem første gang. De sover jo meget, de små - men da vi også har en masse at snakke om rent praktisk her den første gang, så er de forhåbentligt alle så heldige, at de også når at se dem i vågen tilstand. 

Mange hvalpe betyder mange hvalpekøbere, så besøgende foregår over mange dage, hvor vi af hensyn til Molly lader familierne komme gradvist - og børnefamilierne til sidst. Det er jo svært for børnene at vente, men det skal jo helst være en god oplevelse for alle - og så er hvalpene jo også endnu sjovere i næste uge, så alt i alt er det nok godt alligevel. Der er heldigvis fuld forståelse for fordelingen hos alle købere, men endnu en gang har vi jo verdens bedste hvalpekøbere. Hvor heldig er man lige: -) 

 

Og så skal de søde nilinger have sig nogle nye mostre og onkler om ca. 1 måned. Milu har nemlig 7 lækre babyer i maven, så der er en grund til kvalmen hos den hvide prinsesse. 

Vi glæder os til endnu en gang at sige “velkommen til verden” til kuld C <3 g glæder os til at se, hvem de er :-D 

Uge 4


Ups... jeg glemte simpelthen at opdatere sidste uge. Og hvorfor nu det... tja, nok fordi, at nu er den fredelige, rolige idyl og babylykke ved at være ovre til fordel for den sjove, livlige, travle hvalpe “all over” tid.
Nu er der godt gang i hvalpegården, masser af liv, selvstændige meninger, diverse efterladenskaber all over og først og fremmest - ni underskønne, glade og sociale hvalpe <3
Det er tæskesjovt, for de er nu allerede små personligheder med en masse mod på livet, og det er en fornøjelse at følge dem og deres nysgerrige færd.

Var præget af en udvikling, der nærmest eksploderede for hver time. Hørelsen var nu på plads, benene kunne man komme op at stå på, næsen kunne genkende både velkendte og nye dufte, søskende var andet end puttebamser - de har jo ører og haler, man kan bide i, og bløde kroppe, man kan tumle rundt med.

De første hvalpekøbere skulle der lige tænkes over de første par minutter. Man kunne se næsen samle informationer ind, for hov ...det var jo noget nyt. Efter få minutter, så var det ok, for de nye dufte havde sørme OGSÅ dejlige, bløde hænder, som man kunne putte sig i.
Efter et par besøg, var det tydeligt, at nu havde hvalpene vænnet sig til, at der ofte kommer nye stemmer og dufte ind i huset, og at det bare er dejligt og godt.

Ugen var også ugen, hvor Nova fik lov til at komme ind i hvalpegården og mere end blot snuse til de små. Nu måtte hun også lege lidt med dem. Hun var så begejstret, at hun næsten ikke ikke kunne være i sin egen krop, og halen kørte nonstop af glæde <3

Og så var det ugen, hvor hvalpene holdt flyttedag og rykkede ind i stuen. Dels for at få mere plads, men især for at få de mange, dagligdags lyde, som en familie nu kan lave. Fjernsyn, køkkenlyde, hunde der gør etc.
Derudover laver vi med vilje ekstra lyde: Banker på grydelåg, taber bøger, træ mm., rykker konstant om på hvalpegården med larmende hegn, kører lyd CD hver dag med alt fra grædende børn, flyvemaskiner og partylyde til fyrværkeri og pistolskud.
Alle hvalpe er fortsat individuelt i hænder hver dag - og der bliver krydset af, så vi ikke glemmer en. Hvor det i starten var i hvalpegården, så kommer de nu hver især ind i et andet værelse, er på bord, hvor vi børster, hygger, leger, piller i øjne og ører, leger lidt mere på ryggen, så den fine mave kan børstes etc.


Uge 5


Hvalpene nyder deres nye hvalpegård, som nærmest bliver lavet om hver dag, for der skal mere og mere plads til. De elsker at løbe, tumle og lege - og de leger vildt og nogle gange lidt hårdt.
De er nu ikke tilfredse med at være spærret inde i gården i længden, og det er jo helt naturligt, når man er en nysgerrig lille hvalp. Så det meste af tiden er de ude for at udforske den store verden i stuer og køkken. Deres tidligere værelse er nu spærret af, så de voksne hunde har et frirum. Især Milu skal have et helle, som hun også er glad for - omend hun meget gerne lige går hen og nusser en hvalp.
Lege gør hun ikke - men det gør Nova til gengæld, og alle hvalpene er vilde med hende. De udvikler så fint et hundesprog i deres leg, hvor de også viser hende, hvis de bliver lidt betænkelige. Vi kan se, hvor meget Nova begrænser sig, men al leg er alligevel under opsyn og med små hellesteder, så det ikke bliver for intenst i for lang tid.

Der er skruet op for maden, og det er vi ikke helt enige om - for mor Molly ER nu engang bare den bedste. Men det går bedre og bedre, og de fleste spiser nu helt ok ca. 3 gange om dagen. De spiser lige nu opblødt tørfoder, ofte med lidt cultura i og så lidt gedemælk til dessert. Derudover smager de torskerogn, svinekød, kalvekød, kylling, hundepostej på tube og meget mere. Det får de især som godbidder ved lidt spæd træning. Som mad kan de bedst lide den helt enkle version.

 

Ugen var præget af regn, regn og atter regn. Meget frustrerende, da vi jo gerne ville vise hundene haven. Men endelig … et par timer uden regn, og så var vi ude.
Jeg tager dem altid de første par gange ud i transportkassen på et velkendt vetbed og åbner kassen i siden. Så kan de selv gå ud i det tempo, som passer til dem hver især lige i dag.
Nogle hvalpe skal lige tænke sig lidt om ved at se på græsset først, og andre tonser derudaf og skulle da også lige prøve rampen. Det er helt, som det skal være - og intet er bedre end noget andet. Det er bare forskelligheder :-)
Alle hvalpe var dog meget nysgerrige, og alle var ude at smage på græsset - bogstavelig talt.

Vi øver “ ingen opmærksomhed hele tiden” som optakt på alene hjemme. Det betyder, at der efter en hektisk morgen med masser af stimuli og leg i hele huset, bliver lukket for hvalpegården, gardinerne rullet ned, tv´et skruet over på P2/klassisk musik - og så arbejder jeg i rummet ved siden af. Skal jeg have en kop kaffe, går jeg bare forbi dem uden at ænse dem (næsten). Det er den spæde start på en rytme, der siger “ingenting sker om formiddagen”, og 7 9 13 - så fungerer det indtil nu rigtig fint. Molly går lidt ind og ammer engang imellem, men ellers får også hun sovet.
De er lidt oppe på skift, men leger lige så stille og falder hurtigt i søvn igen. Så det er en rytme, vi er glade for.

Om eftermiddagen er vi ofte lige ude på en lille biltur, så de store hunde kan komme ud at strække ben lidt mere spændende steder end fortovene lige rundt om huset. Det tager hvalpene helt roligt og falder som regel bare i søvn i transportkassen.
Vi vil helst ud at køre hver dag, men det er ikke altid, vi lige når det hele ….men næsten er også godt.
Om ikke så lang tid bliver køreturene kombineret med spændende oplevelser for hvalpene også - men lige nu er det mere fornemmelsen af motor og bevægelse, som vi øver.

Kontakt

Camilla Kleding

4600 Køge

ck.aymilu@gmail.com

+45 29 64 23 63