AYMILU

 

 

Vi har mistet Ludvig i 2019. Han blev pludselig meget syg og kunne desværre ikke helbredes. 
Vi er helt knuste og ulykkelige, og selv om vi ved, at på et tidspunkt vil de gode minder fylde mere, så er sorgen og savnet lige nu ubeskriveligt stort. Nu hopper han glad rundt sammen med sime gode hundevenner, som drog af sted over regnbuebroen før ham. Æret være Ludvig, den mest vidunderlige hund i verden. 

 

Ludvig er stamfaderen og kernen i vores opdræt. Han er efterhånden en ældre herre, men generelt bærer han sin alder rigtig godt. Han var en hund med et enormt robust sind, som hvilte meget i sig selv… og så er han altid til salg for en lækker snack. Han elsker særligt to ting i sit liv - godbidder og MOR Camilla. Han vil gøre alt for sin mor, og han er allermest lykkelig, når han er helt tæt med mig.

Hans trofasthed var enestående. Hvis jeg var syg, veg han ikke fra min side, men lå klistret op af mig for at passe på mig.

Han var en hund, der langsomt listede ind på andre mennesker.  I starten kan han virke ligeglad med dem, for han kigger helst kun på MOR, men lidt efter lidt lister han over og vil gerne nusses. Og så er de fleste solgt, for hans dybe ro går lige i hjertet.  

Man skal dog ikke tage fejl af ham. Han lægger mærke til meget mere, end man lige skulle tro - og især holder han øje med Milu og ikke mindst hendes flirten med andre hunde.

Med alderen er han blevet lidt mere gøende. Han mener selv, at han  er familiens politimand og fortæller gerne højt, hvis noget lyder anderledes end normalt. Han tier dog pænt stille, når vi beder ham om det, og ser samtidigt meget stolt ud.  Det er en af den slags små særheder, en ældre hund kan få …..og dem lever vi med på bedste vis i respekt for alderdommen.

Vi fik Ludvig, da han var 4 år; og det fortæller noget om hans robusthed, at han fra den ene dag til den anden vænnede sig til et helt andet miljø, andre omgivelser og nye træningsformer - helt uden at kny og med en nysgerrighed på den nye tilværelse.

Hurtigt blev han rallybegyndermester, en sport han var meget glad for. Desværre har vi måttet stoppe denne sport, da de mange stillingsskift er hårde for en aldrende bagpart. Nu laver vi tricks og familiehundetræning ...og så er han demohund på mine ringtræningshold, for som en gammel rotte i faget, glemmer han aldrig sine succeser i udstillingsringen <3

​

​