AYMILU

Aya er desværre ikke mere, men er stadig så meget i vores hjerter, at hun fortjener en beskrivelse.

Aya var en hvirvelvind af energi, utraintelligent  og med en meget speciel og ikke særlig racetypisk karakter. Hun var noget af det sjoveste og mest charmerende, men måske mere en mellemting af en Border Collie og en terrier af sind. Ikke, at der er noget galt med disse racer, men Bichon Havanais er det jo ikke. Derfor besluttede vi os ikke at avle på hende, selvom opdrættertanken var begyndt at spire. Hvor dejlig, vi end syntes, hun var, måtte vi erkende, at hun i sit temperament ikke levede op til racestandarden og bestemt ikke var en hund for nybegyndere.

I bakspejlet var det en heldig beslutning, for med tiden gik det op for os, at Aya gik rundt og havde smerter, hvad til dels også forklarede hende undertiden uforudsigelige adfærd. Hun fik efterfølgende konstateret en kronisk sygdom, som kun gik ned ad bakke.  August 2016 måtte vi i samråd med dyrlægen desværre tage en utrolig svær afsked med hende.

Aya var min lille, elskede soulmate og læremester, og det er en sorg, jeg aldrig helt kommer mig over. Hun lærte mig utrolig meget, som jeg i dag bruger i mit virke med hunde – og selv om hun ikke fysisk er her mere … så er hun alligevel lidt til stede i alt, hvad jeg gør med hundene. Også i denne kennel.