Kontakt

Camilla Kleding

4600 Køge

ck.aymilu@gmail.com

+45 29 64 23 63

Nyheder

Venteliste

07/06/2019

Der er ca. 6 måneder, til vi forventer det næste kuld hvalpe - men lige nu får vi mange, mange henvendelser. Hvis du er interesseret i en hvalp herfra, så tøv derfor ikke med at ringe eller skrive med det samme.
Vi kan henvise til, at du her på hjemmesiden læser under fanen "Vores opdræt", hvor du der både kan læse om proceduren ift. at blive skrevet op, avl og principper, pris og betingelser etc. 

Derudover vil vi anbefale at se under fanen "Hvalpekuld" kuld A. Der kan du dels se sidste kuld hvalpe med opdatering hver uge  med både tekst og billeder. Der er også lige i starten af siden et skema, hvor du kan se vægtøgningen på hvalpene. 

Det giver dig en god fornemmelse af, hvordan vi arbejder med hvalpene her i kennelen, og hvilke type hunde, der er i opdrættet

:-)

 

En ny hund i flokken

14/10/2018

De fleste af hvalpene er nu rejst og kommet hjem til deres nye familier. Vi slipper dog ikke helt for hvalpespas, tissetårer og skarpe tænder, da vi har valgt at beholde skønne Stella Nova. Hun er en sjov, glad og nysgerrig lille hvalp med masser af mod på livet, så vi er rigtig glade for, at hun bliver en del af vores lille familie ikke mindst pga. Milu som virkelig nyder at kunne beholde en af sine hvalpe. 

Hvalpene er flyttet hjemmefra

14/10/2018

Hvalpene er nu over 9 uger gamle, og det betyder at de skal ud til deres nye hjem.

De sidste mange uger har de skønne hvalpekøbere ventet spændt på at modtage deres nye familiemedlem - og NU er det endelig tid. Det er selvfølgelig svært at sige farvel, men vi er sikre på, at de nok skal få det godt i deres nye familier.

Vi ønsker alle de nye hundejere et stort tillykke med deres skønne hvalp samt al held og lykke fremover.

Milu har født

13/08/2018

Tidlig tirsdag morgen første Milu sine hvalpe – 4 dage før tid. Hun startede med temperaturfald allerede mandag eftermiddag, hvad indikerer, at fødslen vil gå i gang om 24 til 36 timer. Så lang tid kom der nu ikke til at gå. Den første hvalp (en lille pige) kom klokken 05:35 og inden for 45 min. kom de næste 4 hurtigt efter hinanden. 

Derefter virkede Milu til at være færdig med at føde og vi skiftede underlag, satte kaffen over, ryddede lidt op. Milu lå fredfyldt og gav sine 5 små hvalpe mælk så vi tænkte at de sidste to fra scanningen var nok ikke var blevet til noget alligevel.

Men så kom der pludselig der kraftig ve  og endnu en dreng født. Derefter gik der en halv time og så kom den syvende og sidste lille hvalp til verden.

 

Fødslen tog dermed lidt over 2 timer og Milu vidste præcis hvad hun skulle gøre og klarede det hele super flot. Så det kan vist ikke ønskes bedre. I alt 7 små stjerneskud, præcis som Anja fra Ølby Dyrehospital havde forudset ved den første scanning. 

Ved middagstid kom dyrlæge Nina og tjekkede både mor Milu og syvlingerne  og også hun var imponeret over den nemme, vellykkede fødsel. Alle hvalpe fik et blåstempel  der var(er) både fuldendte ganer, numser og reflekser. Derudover fik Mor Milu en livmodersammentrækkende sprøjte, og så var der ellers dømt ro og en god lur til både de pelsede og deres tobenede. Sidstnævnte sov dog på skift, for hvor ser de bare sårbare ud, sådan nogle små nyfødte.

Den store, tykke mave

06/08/2018

Milu puster noget her i varmen, og det forstår vi godt. For der er livlig gang i den. Vi kan nu mærke hvalpene udefra, og der er spark og kolbøtter næsten døgnet rundt. Sover den ene, er den anden vågen... der er aldrig helt ro i maven. 

Hun er så dygtig og fin med sin mave og falder helt til ro, når vi blidt aer hende på mavsen.

Gravid med 7 hvalpe

11/07/2018

Vores søde Milu er nu blevet scannet, og vi kan således bekræfte, at hun er drægtig og venter ikke mindre end 7 dejlige hvalpe. Dyrlægen sagde, at alle hvalpene så fine ud, så det er vi rigtig glade for, selvom meget kan ske endnu. Det er et relativt stort kuld for så lille en hund, men Milu er en sej pige... så vi tror, det hele nok skal gå godt. Den gode nyhed forklarer heldigvis, hvorfor Milu i de sidste par uger har været rigtig træt og haft utrolig meget kvalme.

Milu er blevet parret

16/06/2018

Milu har nu været på besøg hos Kennel Cloéers og deres skønne hanhund Pilo. Det var kærlighed ved første blik, og begge hunde var rigtig glade for hinanden. Nu håber vi bare, at kærligheden bærer frugt, og at Milu bliver drægtig. Læs mere på siden her hvor vi løbende vil opdatere under graviditeten, fødslen og hvalpetiden.

Milu er gået i løbetid

04/06/2018

Vores familie har de sidste par uger ventet spændt på, at vores dejlige Milu skulle komme i løbetid. Nu er det endelig sket, og vi kan slet ikke vente med at komme i gang. Vi forventer, at hun er klar til at blive parret om lidt under 2 uger, men det er ikke helt sikkert, så næste uge skal der tages en progesterontest, der måler præcis, hvornår hun er klar. 

Kiropraktor før parring

03/06/2018

Nu hvor Milu nærmer sig sin løbetid, har vi haft hende til en dygtig kiropraktor. Det skyldes, at vi godt vil have, at hun har fået et grundigt tjek up, inden hun bliver gravid. Så har hun ingen dårlige spændinger, men er sat godt på plads og dermed klar til at gå igennem både drægtighed og fødsel. Hun er bare vores lille hjertehund, og vi vil gerne have de bedste betingelser for en god og sikker fødsel.

Milu er avlsgodkendt

31/03/2018

Milu er nu blevet fuldkommen avlsgodkendt og derved klar til at blive parret ved næste løbetid. Igennem de sidste to år har hun både været på udstilling flere gange med flotte kritikker  samt gennemgået de forskellige sundhedstjek. Nu er alle undersøgelserne blevet lavet, og der har kun været rigtig gode resultater. Så nu venter vi blot på, at hun kommer i løbetid. Vi glæder os rigtig meget!

Please reload